Hvordan får jeg flere besøgende på min hjemmeside? En SEO-begynder guide

Lucas Skipper - 8 months ago

Blog Image

Du har måske lige sat din hjemmeside op - og nu er punkt 2 på to-do listen at komme i gang med at få besøgende på din hjemmeside. Man kan altid sende den rundt til nuværende kunder, linke til den gennem sine sociale medier og fortælle venner og bekendte at ens hjemmeside nu er live. Men en langsigtet plan, kræver SEO-optimering af hjemmesiden, så den dukker op på Google.
 

At tiltrække flere besøgende til din hjemmeside er afgørende for online succes, og søgemaskineoptimering (SEO) spiller en nøglerolle i denne proces. Denne introduktion til SEO for begyndere vil guide dig gennem de grundlæggende elementer, der kan forbedre din hjemmesides synlighed i søgemaskinerne. Uanset om du er en iværksætter, blogger, eller ejer af en lille virksomhed, vil denne artikel udstyre dig med de nødvendige værktøjer og teknikker til at øge din websides trafik.


Nøgleordsanalyse - Find de rigtige søgeord

Identificerer nøgleord som folk søger efter. Der findes mange forskellige måder at lave nøgleordsanalyser på, nogle mere simple og billigere end andre. Et godt udgangspunkt er at tænke i, hvad ville du søge på, hvis du skulle have svar på det spørgsmål/problem som din hjemmeside hjælper med?

Du kan også se hvilke søgeord og nøgleord dine konkurrenter bruger, eventuelt dem der ligger højere op på søgemaskinerne end din hjemmeside.

Der findes mange betalte programmer som kan lave nøgleordsanalyse for dig, herunder SEMRUSH, Moz eller Ahrefs - men alle 3 har det tilfælles at det koster lidt at komme i gang og for en nystartet virksomhed, som netop har fået sin hjemmeside op og køre, vil man gerne holde omkostningerne i bund.

 

Indholdsoptimering - Godt indhold rangerer bedre.

Indholdet på din hjemmeside er en af de vigtigste faktorer for, om Google egentlig gider fremvise det. Sørg for at skabe værdifuldt indhold, der reelt set giver noget værdi for læseren og som adresserer publikums behov og spørgsmål. Hvis dine læsere ikke får værdi af dit indhold, går de tilbage på søgemaskinen og trykker ind på den næste mulighed.

Inkorporér dine søgeord på den hjemmeside i titler, overskrifter, underoverskrifter og brødteksten, for at vise Google hvad din tekst handler om.

 

On-page SEO

Optimer dine metabeskrivelser og titler, for at forbedre chancen for at brugere trykker sig ind på din hjemmeside, frem for konkurrenten/en der har skrevet om det samme som dig.

Hos DinAI har vi en funktion der hjælper med at skrive metabeskrivelser for dig, hvor det eneste du skal gøre er at indsætte et link til siden du vil have skrevet meta-tekster til, eller beskrive siden for DinAI. Prøv meta-beskrivelses funktionen.

Sørg derudover for at strukturer dit indhold med overskrifter og underoverskrifter, i form af H1, H2, H3 og så videre.

Billedet herunder, er taget fra DinAI.dks dashboard, af funktionen "Metabeskrivelser"

dinai metabeskrivelses funtkion

Sørg for at i løbet af de artikel at linke til relevante kilder, samt at linke videre til dine andre sider på din hjemmeside. Linker du videre til andre sider på din egen hjemmeside, så er du også med til at fortælle Google at du selv synes det indhold du har lavet på den side er godt. Linker du til en anden hjemmeside, forbedrer du brugeroplevelsen ved at linke til en ekstern side, som måske har bedre forstand på et specifikt område, end du selv har.
 

Var det alt om SEO?

Nej, helt sikkert ikke. SEO er komplekst og består af mange forskellige faktorer, men de ovennævnte punkter er nogle af de vigtigste aspekter i SEO, som er til at gå til. Når du først er kommet i gang med det, kan du gå videre til mere komplekse dele af SEO, som hastighedsoptimering af din hjemmeside, analyseværktøjer til løbende at overvåge din hjemmesides og søgeords performance, begynde at opbygge backlinks til din hjemmeside. 



Hos DinAI hjælper vi selvstændige og små virksomheder der har behov for at lave indhold til sociale medier, websider, blogs mm der øger deres online tilstedeværelse og omsætningen, men som måske ikke har tiden og ressourcerne til selv at stå for at holde de sociale medier opdateret. Prøv DinAI gratis i dag på DinAI.dk